Karriere hos Indkilde Auto Aalborg

Ønsker du en karriere hos Indkilde

Er du interesseret i et job, hvor du kan bruge dine færdigheder og evner? Ønsker du at arbejde med et af verdens stærkeste brands i en virksomhed der tilbyder udfordringer og ansvar - og muligheder for din personlige udvikling? Hvis ja, så velkommen til Indkilde.

Vi modtager altid gerne uopfordrede ansøgninger til vores emnedatabase fra engagerede og dygtige mennesker. Send din ansøgning til [email protected].

Har vi ikke ledige stillinger, der matcher din profil og ønsker i øjeblikket, gemmer vi din uopfordrede ansøgning fortroligt i op til 12 måneder, til hvis der skulle opstå muligheder.


Ledige Stillinger


2 ”All-round” mekanikere til autoriseret Ford værksted  | Bliv en del af et stærkt team

Ford mekaniker reparerer Ford bil


Du kan se frem til en hverdag på et autoriseret Ford værksted, der aldrig står stille, og som er i front med teknologi og værktøjer. Det gode samarbejde og arbejdsmiljøet er i fokus.  Værkstedet har åbent 50 timer om ugen, så der er mulighed for 4 dages uge – eller andet.

Har du hænderne skruet rigtig på og trives du i et dynamisk miljø med moderne teknologi, gode kollegaer og et stærkt fællesskab. Så er det dig vi søger!

Hos Indkilde leder vi efter 2 alsidige og erfarne mekanikere, der har en bred erfaring med flere bilmærker, til service af den stigende andel af forskellige bilmærker vi servicerer.

Vi kan tilbyde:

  • En arbejdsplads i front med den nyeste teknologi og udstyr
  • Mulighed for 4-dages arbejdsuge eller fleksible arbejdstider
  • En stærk teamånd med dygtige og engagerede kollegaer
  • Et fællesskab, hvor vi prioriterer trivsel og afholder flere sociale arrangementer om året
  • En stor og moderne arbejdsplads med 1.800 kvm udstillingslokale, hvor vi sælger ca. 700 brugte biler om året.
  • Spændende opgaver med klargøring af importerede el- og hybridbiler

Vi forventer du:

  • Er uddannet mekaniker og har erfaring med flere bilmærker, gerne tyske. 
  • Du trives med alsidige opgaver.
  • Du sætter en ære i at levere godt håndværk og god kundeservice
  • Du har et godt overblik og kan arbejde selvstændigt såvel som i team
  • Du er nysgerrig på ny teknologi og har interesse for el- og hybridbiler
  • Du værdsætter et godt kollegialt fællesskab og bidrager til den gode stemning

Som mekaniker hos Indkilde får du mulighed for kundekontakt, indflydelse og udfordringer. Som en del af arbejdet med service eller reparation laver mekanikeren en videooptagelse af bilen, som sendes til kunden, som så kan se og høre, hvad der skal laves på bilen og godkende foreslået arbejde direkte. 

I forhold til dine kompetencer vil du indgå bredt i det daglige arbejde på værkstedet, som består af både service, akutte og planlagte reparationer, elektronisk arbejde og garantiarbejde – både for kunder og salgsafdelingens biler. Indkildes eftermarked består udover mekanisk værksted også af et særskilt skadecenter for alle mærker med egen malerafdeling plus et erhvervscenter for populære varebiler. 

Du får rigtig gode og kompetente kollegaer hos Indkilde, hvor salg, værksted, reservedele og kundemodtagelse udgør et fællesskab, som arbejder mod samme mål – at løse kundens problem og give gode kundeoplevelser.

Vi glæder os til at høre fra dig, både hvis du er nyuddannet mekaniker eller er super erfaren mekaniker med lyst til nye udfordringer. Der er rigtig gode muligheder for den rette person. 

Har du lyst til at høre mere om jobbet, så kontakt Værkstedschef Jan Nielsen på tlf. 27 77 90 34 allerede i dag eller send din ansøgning til [email protected]. Der gives fuld diskretion.

Ansøg nu


Indkilde Auto - Hobrovej 325 - 9200 Aalborg SV - Indkilde.dk



Aktuelle kampagner

Se tilbud fra Indkilde Auto A/S

Nyheder

Se nyheder fra Indkilde Auto A/S